Events
VM I POWERMAN
Sammen med byens borgere vil vi skabe en duathlon festival over et par dage. Vi vil skabe et verdensklasse event for de professionelle atleter og give motionisterne en fantastisk oplevelse når de skal løbe og cykle på brosten, gennem istidslandskaber og gule rapsmarker.
12 TIMER MTB
Rå power, mudder og masser af energi. I 12 timer skal kæden holdes stram i et af Danmarks allerbedste mountainbike områder. Nogle tager hele turen alene, andre i teams af forskellig størrelse. Eliteryttere, motionister og virksomheder stempler ind og nyder dagen i skoven.
DM XCM
Én lang rute... her kommer Viborgs 100 km spor til sin ret, når der bydes ind til danmarksmesterskaberne i maraton på mountainbike. Der er skønne udfordringer til maoutainbikerne i noget af Danmarks bedste terræn - tag udfordringen op og meld dig til.
DM X-DUATHLON
Løb-cykling-løb... offroad - for de få rå der nyder multisportens hårdhed. I samarbejde med Triatlon Danmark har vi fornøjelsen af at invitere til Suunto DM Cross Duathlon i de skønne og inspirerende omgivelser øst for Viborg.
24 TIMER LØB
24 Timer Viborg er det kendte og traditionsrige stafetløb i domkirkebyen. 24 Timer Viborg er et helt døgn med stafetløb, sololøb, leg, børneløb, musik og festlig stemning – for alle og vi mener ALLE!
HÆRVEJSMARCHEN
Hærvejsmarchen er for alle, der elsker at vandre, komme ud i naturen, få mange kilometer "i benene" - og ikke mindst opleve det helt særlige vandre-fællesskab. Marchen forløber over to dage.