Viborg Outdoor Arena
Viborg Outdoor Arena

VI HAR ALLETIDERS LEGEPLADS LIGE OMKRING OS. ALLE VORES EVENTS LIGGER BYNÆRT - TÆT PÅ ELLER LIGE MIDT I CENTRUM. VI VIL GERNE VÆRE SYNLIGE OG TILTRÆKKE MASSEVIS AF TILSKUERE. VISE BYEN FREM PÅ BEDSTE VIS. BÅDE FOR VIBORGENSERNE MEN I HØJ GRAD OGSÅ FOR ALLE GÆSTERNE OG DERES FAMILIER.

Kigger man på den internationale scene, så er løb og events i dag en oplevelse, man køber, frem for et cykelløb med høj fart for enhver pris. Flere og flere deltager i events for fællesskabet og oplevelsernes skyld. Selvfølgelig vil man altid gerne vinde over sin arbejdskollega, sin nabo, eller sin cykelmakker, men sporet og omgivelserne omkring er afgørende, når tilmeldingen skal laves.

Ordet legeplads rummer mange ting. Vi er overbevist om, at alle brugere - lokale såvel som nationale - får den bedste oplevelse i naturen, hvis det er sjovt, sikkert og bæredygtigt.

Vi vil gerne give brugerne af legepladsen en oplevelse. Så kommer de igen. Vi håber, du vil være med til at skabe de perfekte rammer for en udendørs arena til gavn for hele byen og de fremtidige motionsturister